HAVBANKENS HUSREGLER

I Havbanken mødes vi og deler vores glæde ved at være aktive i og på havet. Når du benytter Havbankens udstyr, har du ansvar for dig selv og det grej, du anvender. Børn og unge under 18 år bruger Havbankens udstyr på forældres/værges ansvar.

Hold øje med vejret

På Sjællands Odde mærker vi meget skiftende vejrforhold. Vi har åbent hav omkring os, og det kan give udfordringer, når vi er aktive på vandet.
Vi har derfor en række anbefalinger for, hvornår det er i orden at tage ud - og hvornår vi bliver sikkert på land. Du finder anbefalingerne på væggen i Havbanken.

Sådan passer vi på udstyret sammen

Når du låner noget i Havbanken, så pas godt på det, og aflevér det altid tilbage i god og rengjort stand. Se mere om retningslinjer for brug af Havbankens forskellige grej på væggen i Havbanken.

Kun for medlemmer og vores eventuelle gæster

Du skal være medlem for at bruge Havbanken. Har du en gæst med, koster det 50 kr. pr. gang (MobilePay 393812). Gæster under 18 år er gratis. Du har det fulde ansvar for dine gæster og deres lån af udstyr.

Rygning i Havhuset er ikke tilladt.

Hvis husreglerne ikke følges

I Havbanken passer vi på os selv, vores omgivelser, det fælles grej og bygningen. Manglende overholdelse af Havbankens husregler kan medføre eksklusion.

Havbanken er videoovervåget af hensyn til forsikringsforhold.

God fornøjelse!